"Hypnosemordet" - Røveri i 1951, hvor to bankfolk blev dræbt
Webmaster: Dines Bogø
 Palle Wischmann Hardrup. Født 3. dec. 1922 på Frederikssundsvej 78. Død 6. marts 2012 på Østerbro. |
........ |
Hovedpersonen: Palle Wischmann HardrupHan gik sammen med tvillingebroderen Mogens i Frederikssundsvejen skole over for barndomshjemmet og efterfølgende i Efterslægtens skole på Frederikbserg.
Familien flyttede til Aalholm Plads, da faderen måtte opgive sin stilling som bestyrer på procelænsfabrikken. Palle blev uddannet som værktøjsmager. Under besættelsen meldte han sig til tysk tjeneste bl.a. i Schalburgkorpset og til sidst som vagtmester i Hipo-korpset. Efter besættelsen gemte han sig i Frimurerlogen, men den lokale tyske kommandant ønskede ikke, at han fulgte med i tysk uniform, da man marcherede sydpå. Genkendt af modstandsfolk, anholdt og anbragt i danske fængsler og interneringslejre. Idømt 14 års fængsel for at have været i tysk tjeneste. Prøveløsladt i 1949. Gift i 1950 og flyttet med hustruen til Hvidovre, hvor han begik bankrøveri i nærliggende bank. Få dage efter røveriet den 29. marts 1951 fik han en datter. Idømt forvaring og prøveløsladt juleaften 1966. Genoptog arbejdet som værktøjsmager og skiftede til plejeassistent. Bopæl Roskilde, Ryesgade og sluttelig, da hans mangeårige sidste veninde døde, i lejlighed ved Nordhavn Station på Østerbro. Begravet marts 2012 på kirkegård i København. |
Nørrebrogade 58, Kbh. N.
Torsdag formiddag den 29. marts 1951 går en ca. 30 årig mand ind i Landsmandsbankens filial på Nørrebrogade. Manden, Palle Hardrup der er iført, maskintøj, skihue og solbriller, kommer for at få penge, men ikke hans egne.
29. marts 1951. Bankfilialen på Nørrebrogade 58, hvor to bankfolk blev dræbt. Efter anholdelse i opgangen Griffenfeldsgade 38, hvor Bjørn Schouw Nielsens tante boede, blev han bragt tilbage til banken, hvor personalet genkendte ham.
Da Palle Hardrup skulle køres væk fra banken var han nær blevet lynchet. Han vinkede til den store menneskemængde, som en anden helt, inden han igen blev anbragt i politibilen.
Blikkenslagerlærling Helmer Hansen, der på cykel skyggede Palle Hadrup så, at han gik ind i Griffenfeldsgade 38. Der ville Palle Hardrup hente den frakke, han havde lagt i opgangen før røveriet.
Anholdelsen
Palle Wischmann Hardrup flygter ud af banken uden penge. Flere, der overværer optrinet og hører alarmen, forfølger røveren, da denne springer op på en cykel. Flere gange bliver han stoppet, men truer sig videre.Politi er hurtigt på stedet og en af radiovognene bliver dirigeret til en opgang ved hjørnet af Griffenfeldsgade og Korsgade, hvor Palle Hardrup overgiver sig uden at bruge sin pistol.
 |
.... |
Ved kassen forlanger han, at kassereren skal udlevere de seddelbundter, der ligger synligt i kassen. Da det ikke går hurtig nok bliver kassereren Kai Møller skudt og dræbt. Kort efter skyder Hardrup bankbestyreren Arnold Wisbom direkte i hjertet. På foto til højre se Palle Hardrup på vej til dommervagten. |
Palle Wischmann Hardrup
Han og tvillingebroderen Mogens er født 3. december 1922 i København NV i et middelklassehjem. Familien boede i en tjenestevilla på Peter Ipsens Porcelænsfabrik, hvor faderen var driftsbestyrer.
Omslaget på bogen "Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup" af Poul Martinsen. Foto er taget 29. marts 1951 ca. kl. 11.00 ud for banken, hvor bankpersonalet havde bekræftet, at det var den rigtige politiet havde anholdt. I 1950 havde Schouw Nielsen og Hadrup oprettet "Nordisk Psykofysisk Institut" i Schouw Nielsen lejlighed i Nordvest kvarteret. Annoncen var kun sat i en enkelt gang og de fik kun en kunde.
Han var uddannet værktøjsmager, men meldte sig under besættelsen til tysk tjeneste. Han blev efter befrielsen idømt 14 års fængsel bl.a. for at have gjort tjeneste som vagtmester i "Hipo", det tysk indsat politikorps.
I oktober 1949 blev han prøveløsladt. Han holdt kontakt til Bjørn Schouw Nielsen, en medfange han delte celle med i Horsens i lang tid. I august 1950 lavede Palle Hardrup et væbnet røveri mod Folkebankens filial i Hvidovre, lige rundt om hjørnet, hvor han boede med sin gravide hustru.
Bjørn Schouw Nielsen
Han er født 27. oktober 1914 på Vesterbro i København og var kendt af politiet for plattenslageri, et utal af tyverier, røverier og voldsager. Han var blevet idømt 12 år fængsel for at have været i tysk tjeneste, men blev i lighed med Hardrup løsladt på prøve i 1949.
Bjørn Schouw Nielsen. Efter tysk tjeneste i to år og nygift blev han i oktober 1942 ansat hos revisor Steen Hansen. Her hjalp han illegalt arbejde bl.a. transporter til Sverige, men sørgede samtidig for at sikre sig selv økonomisk. Han var indirekte involveret i rovmordet på Mathilde Meyer i oktober 1943 og måneden efter i et mislykket røveri, hvorefter han blev anholdt. Revisoren og det meste af den illegale organisation, han var leder for, blev taget af tyskerne i december 1943. Revisor Steen Hansen var ikke i tvivl om, at Bjørn Schouw Nielsen havde stukket dem. Da Schouw Nielsen blev præsenteret for den påstand lovede han revisoren at ændre forklaring
Han kontaktede selv politiet dagen efter røveriet i 1951 for at fortælle, at han intet havde at gøre med sagen, selv om det var hans cykel Palle Hardrup havde anvendt.
Politiet var overbevist om, at Bjørn Schouw Nielsen havde planlagt de bankrøverier Palle Hardrup udførte. Udbyttet skulle gå til national-kommunistisk parti. Mange år efter sagde Palle Hardrup, at det med partiet bare var et dække. I virkeligheden skulle pengene bruges til kvinder og sprut samt en rejse for begge til Indien, hvor de ville dyrke meditation.
Medfanger kunne fortælle, hvordan Schouw Nielsen og Hardrup havde eksperimenteret med hypnose, yoga, meditation i fængslet og at de mente, at Schouw Nielsen havde stor indflydelse på Hardrup. Palles hustru fortalte, at Bjørn flere gange forlangte sex med hende og hendes mand havde accepteret det. Det fandt hun sig kun i en gang. Schouw Nielsen skriver om den episode, at det var Bente, der var initiativtager!
Fængsel og psykiatrisk forvaring
Retssagen blev kendt langt ud over landets grænser. Kunne man hypnotisere en mand til at begå røveri og dræbe? Flere specialister undersøgte Palle Hardrup for at finde ud af om han kunne hypnotiseres. Der blev ligefrem lavet en seance, næsten et "show" på Kommunehospitalet, hvor særlige indbudte overværede et eksperiment, hvor Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen "optrådte".18. november 1955 stadfæstede højesteret, at Palle Wischmann Hardrup skulle i psykopatforvaring på ubestemt tid og Bjørn Schouw Nielsen skulle have fængsel på livstid.
Under et retsmøde lykkedes det en fotograf at tage et foto af Bjørn Schouw Nielsen. Det tyske blad, hvor foto blev gengivet, blev forbudt og man forsøgte at inddrage de solgte eksemplarer.
Efterskrift
Palle Hardrup blev løsladt den 24. december 1966 og efter råd fra sin advokat skiftede han få dage efter navn. Bjørn Schouw Nielsen blev løsladt ½ år efter, men bibeholdt sit navn.
Efter løsladelsen i 1967 havde Bjørn Schouw Nielsen forskellige arbejdsplader, bl.a. var han chauffør. Det er udelukkende til ære for fotografen, at han viser sine "hypnotiske" evner.
Tilsendt foto, der i.flg. billedbureau er taget 27. februar 1973 af Tage Nielsen til en reportage. Bjørn Schouw Nielsen udgav på eget forlag flere bøger om sagen. Han tog gift i sin lejlighed i Sundbyvester den 26. maj 1974. Begravet 18. juni 1974 på kirkegård i København.
Bjørn Schouw Nielsen udgav på eget forlag flere bøger om sagen. Han tog gift i sin lejlighed i Sundbyvester den 26. maj 1974. Begravet 18. juni 1974 på kirkegård i København.
Hardrup startede igen som værktøjsmager, men fortsatte som sygehjælper i mange år på det nu nedlagte Nørre Hospital i København.
I sommeren 2012 udkom forfatteren Poul Martinsens bog om hypnosemorderen. Gennem flere år havde forfatteren ført samtaler med Palle Hardrup. Mange artikler og flere bøger er skrevet om "Hypnosemordet", men Poul Martinsens har nye vinkler og oplysninger i sin bog.
Bogen om Hardrup havde flere arbejdstitler, men da Palle Hardrup var blevet endnu mere religiøs på sine ældre dage fik bogen oprindelig titlen "Den fromme morder". Efter Palle Hardrup død den 6. marts 2012 blev titlen ændret til " Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup".
Litteratur
1959. Slambert altid slambert af Bjørn Schouw Nielsen. Forlag: Bjørn Schouw Nielsen.1972. Flugten og andre fangefortællinger af Bjrøn Schouw Nielsen. Forlag: Bjørn Schouw Nielsen.
1973. Sandheden om Hypnosemordene af Palle W. Hardrup. Forlag: Bjørn Schuow Nielsen.
2004. Hypnosemordene af Finn Abrahamowitz. Forlag: Høst & Søn.
2012. Hypnosemorderen af Poul Martinsen. Forlag: Gyldendal.
2012. Justitsmord - sagen om hypnosemordene af Henrik Werner Hansen. Forlag: Rosenkilde & Bahnhof.
2014. Uskyldig dømt for hypnosemord af Bjørn Schouw Nielsen. Forlag: Foged. (* se nedenfor).
Øvrige kilder
Kirkebøger, Kraks Vejviser, folketællinger, private forskere, private arkiver.(*) E-bog "Uskyldig dømt for hypnosemord" Udgivelsen, der var planlagt sommeren 2014 på Fogeds Forlag, blev udskudt.
Palle Hardrup skød og dræbte to bankfunktionærer under et mislykket bankrøveri.
Han er et ulykkeligt offer for Bjørn Schouw Nielsens hypnose, hævdede anklageren under retssagen mod drabsmanden.
Hele landets ekspertise indenfor psykiatrien var involveret i retssagen mod de to. Det kan blandt andet læses ud af de ca. 20.000 ark i sagsakterne.
Retslægerådet anbefalede derfor som straf sindssygehospital eller psykopatforvaring for Hardrup. Bjørn Schouw Nielsen blev idømt livsvarigt fængsel for sin medvirken til mordene.
Derfor er det blevet landets mest omtalte retssag, og med rette betegnes den som det størst kendte tilfælde af justitsmord i dansk retshistorie. Det fortæller Bjørn Schouw Nielsen blandt andet om i denne bog. Den nåede ikke at blive udgivet, inden han begik selvmord i 1974.
| Danmarks Radio om sagen | ... Dines Bogø ... | Danmarks Radio PodCast | ... Dines Bogø ... | Artikel: Den Korte Avis |