Ingeniør Paul Waldemar Meyer og Tandlæge Alf Emmik, DRABET

Tandlægens navn er ofte fejlagtigt skrevet "Emmich"

MAJDAGENE OG DRABET 1945

Tandlæge Alf Jens Emmik havde mødt Meyer i midten af trediverne på Ritz billardsalon i Vesterport. Meyer var flyttet til København fra Odense ved udgangen af 1933. Paul Meyer var kendt i Odense Friluftsbad, som en meget dygtig svømmer. Hans tilnavn var "Romaneren".

Rudolf Nikolaj, en af Meyers sortbørsfolk, kontaktede Alf Emmik den 8. maj. Nikolaj forsøgte at finde ud af, hvor Meyer havde skjult sig. Emmik der godt vidste, at man ikke på nogen måder kunne stole på Nikolaj, fortalte intet.

Modstandsgruppen P.5. i afsnit 3 ønskede efter befrielsen at anholde Meyer. De havde fået et tip fra flere bl.a. sortbørshandleren Nikolaj om Meyers forskelligartede aktiviteter. Et tip var bl.a. kommet fra indehaveren af lejligheden (Rudolf Nikolajs veninde) i Vestre Søgade.

Rudolf Nikolaj, der ofte havde været i konflikt med loven, forsøgte at redde sit eget skind ved at give oplysninger til politiet om Meyer.

Det var Nikolaj, der var kraftig medvirkende til den ekstraordinær indsats man udøvede for at finde Meyer. Nikolaj var indblandet i meget og helst noget, der gav penge på en eller anden hurtig måde.

Rudolf Nicolai blev skudt og dræbt (likvideret) den 22. april 1948 i Køge bugt.

11. MAJ 1945

En større eftersøgningsgruppe omringede tandlæge Alf Emmiks nye Gentofte-villa natten mellem den 11. og 12. maj. To mand kom ind og afhørte Emmik for at høre om Meyers opholdssted.

Stemningen var noget trykket bl.a. fordi Emmiks hustru Irene kortvarigt havde været anholdt. Hun nogle år før havde været gift med en SS-mand (der døde i 1943).

Ægteskabet med Alf Emmik var kun 1 år gammelt. De var blevet gift skærtorsdag den 6. april 1944.

Emmik, der uhyre kortvarigt (i praksis næsten ikke) havde været tilknyttet et vagtkompagni på Christiansborg og en gruppe på "Information" i St. Kongensgade, sagde, at han ikke kendte ret meget til Meyer. Emmik har til politiet oplyst, at han var tilknyttet "Korps Aagesen" som medlem nr. 1917!

Emmik fik strenge ordre om, at hvis han fik forbindelse med Meyer skulle denne anholdes "i live", da afhøring var vigtig.

Emmik havde opgivet Meyers privatadresse i Valby. Grupperne fra P.5. kørte derud og sprængte døren til lejligheden på Rasmus Rasks Vej 10.

I den tomme lejlighed fandt folkene fra P.5. en del papirer der bl.a. forbandt Paul Meyer med Det Tyske Handelskammer. Ingen papirer henviste til Emmik. Blandt papirerne var der også detaljerede oplysninger om Meyers rejser i Mellemeuropa. De papirer P.5. samlede sammen, som bevis, blev senere overdraget Kriminalpolitiet.

Efter drabet på kontorchef Vilhelm Jacobsen og hustru i februar 1948 forsvandt "Meyer-sagen" fra arkiverne mener nogle P.5.-folk.

Teoretisk kan papirerne også være fjernet fordi der stod nogle oplysninger om guldhandler, som også involverede indflydelsesrige personer i Danmark?

12. MAJ 1945

Den 12. maj om formiddagen blev fru Irene Emmik i Gentofte kontaktet pr. telefon af Paul Meyer. Hun gav beskeden videre til sin mand på tandlægeklinikken i Valby. Pr. telefon aftalte Meyer og Emmik at mødes kl. 12 ved Eremitageslottet i Dyrehaven.

Emmik fik en chauffør fra "Information" til at køre sig til Klampenborg. På Klampenborg Station mødte Emmik efter aftale en gammel ven "låsesmeden", og de to begav sig i kapervogn til Eremitageslottet, medens chaufføren fra Information fulgte efter med bilen.

Meyer og Emmik mødtes ved slottet. De gik rundt og talte ca. et kvarters tid. Emmiks ven "låsesmeden" holdt sig i baggrunden og hørte ikke indholdet af samtalen.

I.flg. Emmiks egen forklaring ville Meyer have Emmik til at hjælpe sig ud af landet.

Pludselig skød Emmik på Meyer. Det foregik lidt fra hovedstien ca. 300 meter vestsydvest for Eremitageslottet. Emmik forklarede senere, at han ville vente til et gunstigt øjeblik, så han kunne anholde Meyer. Emmik mente, at Meyer ville sætte sig modværge, og derfor skød han. (Meyer var ubevæbnet. Han havde en tegnebog med 520 danske kr. og nogle kroatiske penge).

De to mand, der havde ledsaget Emmik ("låsesmeden" og chaufføren), overværende nedskydning på afstand. En dreng, der legede i et træ, så også nedskydningen.

Emmik havde skudt Meyer bagfra 3-4 gange i ryggen. Meyer var faldet om på ryggen i græsset, men han var ikke død. Emmik bad en af de andre om at give Meyer "nådeskuddet", men begge afviste på det kraftigste at medvirke. Det endte med, at Emmik selv skød Meyer gennem hovedet. Udgangsskud i højre tinding.

Chaufføren fra "Information" forlod stedet og ringede til P.5. i Domhuset (politistation 1) på Nytorv. Først senere blev der ringet efter en ambulance.

I den første vogn fra P.5. der ankom, var der to mand (den ene var dengang kaptajn i hæren). Kaptajnen så med det samme, at det var Paul Meyer, som han havde været ven med i Odense.

Ved siden af Paul Meyer stod chaufføren fra Information.

Emmik og "låsesmeden" var forsvundet. Chaufføren sagde han ville overlade det videre fornødne til kaptajnen (lederen af udrykningsgruppen) og meddelte, at nu kørte han tilbage til "Information" i St. Kongensgade og afgav rapport. På det tidspunkt var Meyer dødende, og han trak kun vejret meget svagt.

Vogn nr.  2 fra P.5. med 4-mand ankom kort tid efter og mandskabet gik i stilling i nærheden i en mindre lavning sydvest for slottet (i den nordlige del af den tidl. landsby Stokkerup). Herfra observerede de bl.a. en cyklist, der kom kørende hen til kaptajnen, der stod ved den døende Meyer.

Da cyklisten så, hvad der var sket, kørte han fra stedet i rasende fart. P.5. folkene, der lå i dækning på afstand opfattede det som om det var cyklisten, der havde skudt Paul Meyer.

Da Meyer var blevet afhentet i ambulanc forlod P.5.-folkene også stedet.

Meyer blev kørt til Rigshospitalet, hvor han blev konstateret død ved ankomsten. Der fra blev han kørt direkte til Retsmedicinsk Institut. På instituttet var modstandsmanden Herluf Rasmussen senere med til at identificere Meyer, som han kendte fra nogle møder, likvideringsforsøget 30. december 1944 og fra et foto.

DAGENE EFTER DRABET

Alf Emmik blev energisk eftersøgt af P.5.-folk, men han var som sunket i jorden. Hans mor og stedfar var flyttet ud i villaen til Emmiks hustru og deres nyfødte barn.

Man fandt først Emmik den 15. maj, hvor han blev afhørt og overgivet til Opdagelsespolitiet. Politiet løslod ham dagen efter, fordi han var "frihedskæmper". Nedskydningen af Meyer var en "krigshandling", som man kaldte det i dagene lige efter befrielsen.

Under afhøringen af Emmik var det ellers hurtigt kommet frem, at Meyer og Emmik havde hjulpet hinanden med bl.a. at arrangere forskellige fingerede anholdelser, og de havde kendt hinanden længe.

At han også havde været på ferie med Paul Meyer og dennes hustri Inga i Garmisch Partenkirchen medio februar 1944 fortalte Emmik intet om.

Den 18. maj 1945 blev Paul Meyer begravet på Vestre Kirkegård. Hans enke Inga sad tilbage med 3 piger på henholdsvis 6 år, 4 år og 9 måneder. Først senere fik Inga Meyer at vide, at det var Alf Jens Emmik, der havde skudt hendes mand.