Ingeniør Paul Waldemar Meyer og Tandlæge Alf Emmik

Tandlægens navn ofte fejlagtigt skrevet "Emmich". Meyer & Emmik - generelt

EMMIK: HÆLERI OG DRAB

Senere i 1945 måtte Alf Jens Emmik lukke sin tandlægepraksis, da han bl.a. blev idømt 8 måneders fængsel for hæleri. En sag fra besættelsestiden, som han havde fået "udskudt" ved at lade sig anholde af Gestapo et par dage i marts 1945, da han skulle have været i retten.

I slutningen af april 1945 opsøgte "Gestapofolk" igen hans klinik fordi de ville anholde ham. Beboerne i opgangen tvivlede lidt på at det var gestapofolk. De havde banket og ringet forsigtigt på døren til klinikken. Da der ikke blev åbnet var de gået igen uden at sparke døren eller skyde låse itu. Man ringede hjem privat til Emmik. Man talte lidt i koder og Emmik forstod ikke at det en advarsel. Man måtte sende klinikassistenten hjem til ham med beskeden. "Gestapofolkene" havde åbenbart ikke ville bruge energi på at opsøge ham privat?

Efter befrielsen fortalte Emmik, at han siden 1943 havde hjulpet med illegale blade, opbevaret våben i ejendommen ved klinikken og han fra 4-18. maj 1945 havde været rigtig aktiv i modstandsbevægelsen.

Flere danske og tyske fortæller under afhøringer ultimo 1945, at Emmik har opkøbt mange kilo guld. Emmik handlede med sortbørshandleren Nicolai Rudolf, men omfangen af kontakten kendes ikke. Desuden er Emmiks påståede kontakter til kontorchef Vilhelm Jacobsen i English House ikke klarlagt på nuværende tidspunkt.

Efter udstået straf i sommeren 1946, og før politiet rigtig fik genoptaget sagen om drabet på Meyer, forsvandt Emmik i slutningen af 1947 til Sydamerika under falsk navn. Han havde allerede i 1945 fået indrejsetilladelse til Argentina. Hans eget pas var inddraget af politiet. Inden han rejste havde han forgæves forsøgt at oprette en tandlægepraksis i et andet nordisk land.

Da han "rejste" til Sydamerika var det på "et lånt pas". Han havde taget sin onkels pas og dennes navn brugte han i Sydamerika. Tilsyneladende har han kortvarigt arbejdet som klinisk assistent for en tandlæge i Argentina.

I Sydamerika opholdt han sig i forskellige hovedstæder, men han praktiserede ikke som tandlæge. I årene 1948-1953 boede han i Rio de Janeiro, Brazil. På et tidspunkt var han også i Nordafrika beretter en dansk tandlæge fra Casablanca i Marokko. I Marokko havde Emmik i 1954 været involveret i nogle meget uheldige forhold.

I nogle år indtil 1963 boede han i Lima, Peru, hvor han bl.a. var ansat på et hotel. I halvtresserne "giftede han sig" for tredje gang. Emmik og hans tyskfødte hustru adopterede i midten af halvtresserne en lille sydamerikansk pige. I midten af halvtredserne mente Jyllandsposten også at vide, at "Tyskerhaandlangeren og Morderen tandlæge Emmich" ville komme tilbage til Danmark. Avisen oplyser at Emmich gerne ville tilbage og via danske kontakter havde han undersøgt muligheden for "frit lejde".


I midten af halvtredserne mente Jyllandsposten også at vide, at "Tyskerhaandlangeren og Morderen tandlæge Emmich" ville komme tilbage til Danmark. Avisen oplyser at Emmich gerne ville tilbage og via danske kontakter havde han undersøgt muligheden for "frit lejde".

Mord forældes ikke i Danmark, så via samme kontakter blev der svaret: Nej.

Argentina, hvor Emmik opholdt sig på det tidspunkt, havde dengang ikke aftale om udveksling af eftersøgte drabsmænd.

Emmik forsøgte i midten af halvtresserne under eget navn at blive tandlæge i Sverige. Emmik var selv i Sverige på det tidspunkt, hvor han fik mulighed for at træffe flere nærtstående familiemedlemmer fra Danmark.