Grosserer Sven Aage Geisler - "Storebjørn"
Født 16. december 1921 på Frederiksberg. Dræbt 13. november 1968 ved Kongsted, Køge Å
Foredrag om: "Storebjørn og Lillebjørn"Sven Aage Geisler, der er kendt som modstandsmanden "Store-Bjørn", blev mere eller mindre selvforskyldt ofte sat i forbindelse med drabet på Jane Horney.
Han er også sat i forbindelse med Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948.
Sven Aage Geisler kaldet "Store-Bjørn", der også var SOE-agent, blev mange gange sat i forbindelse med Jane Horney sagen og Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Geisler var involveret i den første sag. Han kendte detaljer om begge sager, og han blev ofte afhørt efter befrielsen.
Var Geisler til det sidste involveret i likvideringen af Jane Horney? På et tidspunkt sagde han, at han var med på båden og på et andet tidspunkt sagde han, at han var for beruset til at kunne noget som helst. Geisler var IKKE med på den båd, hvor Jane Horney blev dræbt. Han sejlede dagen efter med en anden båd til Danmark.
I.flg. en af Geislers nærmeste kammerater kunne Sven Geisler skyde, hvem det skulle være. Han var helt kold. Det var nærmest en sport. Han var ikke med ved Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, men han kendte gerningsmændene og bagmændene.
Sven Geisler havde flere gange været i konflikt med loven. 1941 og 1942 tyveri, røveri og svindel med papirer. Efter befrielsen overtrædelse af værthusslagsmål, pengelov, våbenlov og sortbørshandel.
Geisler, Lyhne (Lille-Bjørn) og en tredie mand (der ventede i taxaen) udførte i august 1944 drabet på grønthandler Schmidt på Peter Bangs Vej 74. Senere var Geisler ikke så glad for at blive sat i forbindelse med lige netop det drab, da det ikke var en likvidering, men alt for tydeligt lignede et rovmord.
I 1954 skulle Geisler betale et større beløb til Toldvæsenet. Han lånte pengene til bøden samt en del ekstra penge af sin mor, men glemte at betale bøden og andre kreditorer.
Geislers pas var taget i forvaring af politiet, men Geisler havde fortalt politiet, at han lige skulle låne passet til en kort vigtig forretningstur til Sverige.
Geisler valgte i 1954 meget pludselig efter råd fra sin advokat Tage Lasson at rejse til USA, der ikke havde udleveringspligt, når det "kun" drejede sig om bøder o.l.
Det blev til en tur på 10 år.
Da han kom tilbage til Danmark var han en nedbrudt, syg og alkoholiseret mand.
Geisler fik løbende udbetalt pension fra USA, og han fik også støtte fra Frihedsfonden i Danmark. Professor Mogens Fog (medlem af Frihedsrådet) hjalp Sven Geisler på flere måder.
Geisler havde været gift to gange efter befrielsen, men havde ingen børn med sine hustruer.
Sven Geisler havde periodevis et anspændt forhold til sin mor Gerda Geisler, som han dog alligevel boede hos på Frederikberg Allé 19. Han kunne ikke tilgive hende, at hun den 17. april 1945 havde opgivet storebroderens adresse til Gestapo, da de eftersøgte Sven Geisler.
Gerda Geisler udleverede adressen, fordi hun vidste, at storebroderen ikke havde været involveret i illegalt arbejde. Sven Geisler havde dog af og til boet hos sin nygifte bror Poul Erik Geisler. Broderen blev afhentet af Gestapo og han døde 7 dage efter i Vestre Fængsel.
Politi på gerningsstedet. Geisler blev fundet af Mads Midtby ,en lokal landmand, på en markvej. Mads Midtby tilkaldte politiet fra den nærliggende gård, hvor han var kørt fra, lige vest for Køge Å (Ringsted politikreds). I første omgang var det Ringsted Politi, der rykkede ud, men senere viste det sig, at Geisler lå få hundrede meter inde i Køge Politikreds. Netop denne omstændighed forsinkede identifikationen.
Politiet fandt en blodig frakke og en jakke. Begge dele var revet i stykker. Et stykke fra liget lå en sort sko og en halvtom flaske snaps. Man fandt en lommekniv, en Ruko-nøgle og en polet til KS. Desuden lå der også et spillemærke og en tom cigaretpakning.
Markvejen, hvor Geisler blev fundet, eksisterer ikke mere, da vejen blev nedlagt ved anlæg af den nuværende nærliggende motorvej. Volvo stationcar på foto tilhører Køge Ordenspoliti.
Politiet mistænke i første omgang Geislers tidligere kammerat "Lille-Bjørn" for mordet. Men denne havde sit alibi i orden. Lille-Bjørn, der drev en møbelforretning, boede på det tidspunkt fortsat i et af højhusene på Bellahøj.
Gerningsmændene og deres bil.
Frederiksberg Allé 19A.
Da Sven Geisler vendte hjem fra USA i 1964 drak han kraftigt. Han talte ofte om besættelsestiden og om ting med relation til den tid. Geisler vidste meget, og man overvejede seriøst fortalte "Lille-Bjørn" at gøre ham kold, da han var tæt på at tale over sig mange gange. Men "to helt tilfældige" myrdede ham i november 1968.
Geisler blev dræbt med en hammer i en Morris 1000 på en mark på Midtsjælland. Den dengang 46 årige John Nielsen og hans dengang 18 årige søn Preben blev anholdt og dømt for mordet.
Far og søn havde først kørt Geisler til Køge og derfra var det meningen, at man skulle fortsætte til Ringsted. Sønnen, der lige havde fået kørekort, førte bilen. Han var påvirket af spiritus og stoffer. Faderen sad ved siden af sønnen og Geisler sad på bagsædet og han var af og til vågen. Man drejede fra hovedvejen ind på mindre veje og endte 100 m inde på en markvej.
Efter drabet ledte John Nielsen efter penge bl.a. i Geislers frakke. Man lagde Geisler ud ved markvejen, vendte vognen og kørte hjem.
Far og søn fik henholdsvis 16 og 5 års fængsel. John Nielsen døde i 1977 efter længere tids sygdom. Sønnen (død 2009), der afsonede halvdelen af straffen bl.a. i Horserød, fik senere navneforandring.
Der var flere teorier om årsag til drabet:
1: Geisler skulle have gjort tilnærmelse til Preben. (Geisler havde en promille på 3,79 i.flg. politiets oplysninger).
2: Geisler snakkede over sig, og John Nielsen skulle gøre ham tavs. John Nielsen fik opgaven, fordi han kendte Sven Geisler fra Igels bar? (se foto og fototekst øverst). Det er IKKE John Nielsen på foto, men forskellige versioner om personerne på det foto dukker jævnligt op. Intet tyder på at Geisler og John Nielsen kendte hinanden. John Nielsen havde været modstandsmand, men om de har kendt hinanden fra den tid er uvist.
3: Geisler havde nogle papirer i sin frakke. Indholdet i de papirer skulle ikke frem, og Geisler ville tjene penge på at sælge dem m.v. Bl.a. skulle der i frakken have været et brev fra modstandslederen Frode Jakobsen. Dette brev var forsvundet.
Ingen tvivl om, at Geisler kendte til mange begivenheder fra besættelsestiden og efterkrigstiden. Mange ønskede, at Geisler i lighed med andre, fortsat skulle tie stille. Kunne han ikke holde mund, måtte han hjælpes.
1973 (Arkivfoto) og 19. juni 2011. Familiens gravsted Solbjerg Parkkirkegård, 5-E-261. (Fotos: Dines Bogø).
Else Geisler 24. december 1910 - 20. september 1917.
Poul Geisler 22. april 1918 - 25. april 1945.
Aage Geisler 6. februar 1881 - 27. juni 1946.
Sven Aage Geisler 16. december 1921 - 13. november 1968.
Gerda Geisler 20. februar 1887 - 20. januar 1982.
"Store-Bjørn" fortalte ofte efter Besættelsen, at det var hans storebror Pouls død i Gestapo-fængslet (7 dage efter anholdelsen), der fik ham til at gå ind i modstandsarbejdet. Som man kan se af dødsdatoen, kan dette ikke være korrekt, da Sven Aage Geisler allerede var aktiv i 1942 og hans bror døde i april 1945.