Karl Heinz Hoffmann - Tysk politichef........Webmaster: Dines Bogø


Der Befehlshaber der Sicherheitspolizei und des SD in Dänemark. (Abteilung IV).




Karl Heinz Hoffmann. Privatfoto fra 1972. (Hoffmanns arkiv).

SS-Sturmbannführer (major) Karl Heinz Hoffmann var fra 15. september 1943 leder af Det tyske Sikkerhedspoliti Afdeling IV. Bedre kendt under betegnelsen "Gestapo". En betegnelse som tyskerne dog selv afskaffede i sensommeren 1944.


Tysk politi i Danmark ... Dines Bogø ... Bogen om Hoffmann


Hoffmanns aktiviteter i Danmark er ofte beskrevet, men kun i brudstykker og altid i forbindelse med andre personer eller begivenheder.


Hoffmann og familie boede primært i Koblenz/Lahnstein, men familien har også boet i andre større tyske byer.

5. maj 2011 udkom bogen om Karl Heinz Hoffmann. Forfattererne, Niels-Birger Danielsen og Suzanne Wowern Rasmussen fortalte om bogen foredrag 2. maj 2011 på Frihedsmuseet.

I bogen, der er udgivet af Nyt Nordisk Forlag, berettes ikke kun om perioden 1943-1945 i Danmark, men læserne får et dybtgående indblik i Hoffmanns liv og karriere, før og efter krigen.

Beretningen bygger ikke alene på kendt og hidtil ukendt arkivmateriale, men også på mange interviews med personer i Tyskland og Danmark, der kendte Hoffmann.

Hvem var Karl Heinz Hoffmannn? Nidkær, brutal nazistisk SS-officer eller embedsmand, der kun udførte nødvendige ordre. Hvordan var han som privatmand, ægtemand og famliefar? Hvordan betragede samtiden Hoffmann og hvad var hans generelle eftermæle i Danmark?


Shellhuset, der var Hoffmanns arbejdsplads fra 14. marts 1944 og det næste år. Privatfoto fra 18. august 1944. (DBs arkiv).



Hoffmann blev i lighed med mange tyske og danske statsborgere dømt efter krigen for krigsforbrydelser. De dødsdomme, der blev afsagt over tyske statsborgere (ved Byretten) i Danmark, blev omstødt ved en højere retsindstans.

46 (30 i København og 16 i Viborg) danske statsborgere blev henrettet 1946-1950. Ingen tyske statsborgere blev henrettet.

Hoffmanns dødsdom blev i 1950 ændret til 20 år fængsel. 9. juli 1952 blev han løsladt og udleveret til Vesttyskland.


Dansk-Tysk aftale I ... Dines Bogø ... Dansk-Tysk aftale II